BÅDE PÆNE OG VARME BAMSESTØVLER

24 TIMER I YSTAD | SANDRA WILLER FOR MISSYA

imageSom I måske ikke kunne undlade at se på min Instagram eller Snapchat, hvor jeg ivrigt tog jer med på sidelinjen, så tilbragte jeg 24 timer i Ystad fra onsdag til torsdag sammen med mine absolut favorit bloggerpiger. Det var selvfølgelig for at fejre lanceringen af Sandras undertøjskollektion, der rammer butikkerne og online på tirsdag d. 1. november, og det var simpelthen sådan nogle skønne og sjove timer. Vi havde fået sponsoreret 3 Audier (Q7 i hvid er min evige drømmebil. Shit mand!) fra H-biler i Nykøbing, som jeg var nede og hente om morgenen sammen med Sandras mor. Derefter kørte vi ind på Rossopomodoro, hvor vi spiste frokost, inden vi tog afsted mod Sverige. Vi ville lige holde ind på tanken ved lufthavnen for at fylde bilerne med benzin, men det skulle vise sig at være en større udfordring, da dækslet til tanken ikke ville åbne. Vi endte med at stå og pynte på en super travl og fyldt tankstation, indtil politiet kom forbi og hjalp os. Hahahaha. Jeg har optaget hele showet, som kommer i min vlog, jeg får redigeret snarest muligt. I skal glæde jer så meget! Hold nu op, hvor var det sjovt! Og det var to herre søde betjente, der grinte lidt af os. Nå, men vi kom afsted og kom godt til Ystad, hvor den stod på spa, en dukkert i havet, lækker middag og bare ren tøsehygge med fokus på en masse lækkert undertøj. Sådan en tur er altså virkelig godt for krop og sjæl en gang imellem! Ovenover kan I se lidt billeder derfra, og så kommer der en vlog ud snarest muligt.

PS: På billede 1 har jeg Love Bird sættet på, på billede 2 har jeg den fine Sleepy Angel kåbe på, og på billede 5 har jeg Sweet Kiss på. Seriøst, det er det lækreste og flotteste lingeri, der er perfekt at bruge som accessories til ens outfit. Det skriger Sandra Willer, og jeg er WILd med det. Hæhæ. Jeg har alle tre dele i mine almindelige størrelser, og jeg vil vove at påstå, at I skal skynde jer ned i butikkerne på tirsdag, for det er allerede vildt efterspurgt!!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BÅDE PÆNE OG VARME BAMSESTØVLER